Miljøpleje

HAL arbejder for at sikre, at havnens faciliteter og infrastruktur fuldt ud understøtter miljøkravene, og at havnens efterhånden hundredetusinder af gæster sikres bl.a. toiletadgang og renholdning til gavn for naturen og miljøet så alle får en positiv oplevelse.

Der er synlig forurening og perioder med dårlig vandkvalitet i havnen. Det skyldes primært:

1. Kloakkerne i Aarhus løber over pga. voldsom regn: Det kommunale system til badevandsvarsling rejser ”Rødt flag” når der er usædvanligt voldsom nedbør i Aarhus-området, hvilket sandsynligvis skyldes overløb af fælleskloakeringerne.

2. Aarhus Å er ikke ren: Vandkvaliteten blev dårligere da Aarhus Å blev ført ud i Lystbådehavnen. Aarhus Kommunes spildevandsplan frem til 2024 vil forbedre åens vandkvalitet bl.a. ved at ”de kolonihaver, der ligger tættest på Aarhus Å, kloakeres først for at sikre forbedret hygiejnisk vandkvalitet.” Også bygningen af Marselis renseanlæg skal afhjælpe åens problemer. Åvandet er ganske næringsholdigt længe før når det løber ud i Lystbådehavnen, hvilket skyldes ikke klarlagte afløb fra husholdninger, landbrug og kolonihave.


3. Aarhus Øs afledning: Aarhus Ø kan som ny bydel være udfordret hvad angår spildevandsafledning. Dels kan der i byggefasen være afledninger, dels fordi Aarhus Ø ligger ganske lavt. Desuden er Lystbådehavnens gamle rørsystemer udfordrede pga. alder og belastningen ved byggerierne.


4. For få offentlige toiletter på og nær Lystbådehavnen: Omdannelsen af Aarhus Ø og havnen fra en trist nabo til en larmende containerhavn til en attraktiv bydel og havn har mangedoblet antallet af besøgende til hundredetusinder årligt. Toiletforholdene i og nær Riis Skov, Lystbådehavnen og Aarhus Ø har slet ikke den fornødne kapacitet. Gæster forretter deres nødtørft mange steder, og papir og fækalier kan i regnvejr og ved blæst ende i havnen.

5. Kun få skraldespande på havnen: Netop mangedoblingen af besøgstallene udfordrer den eksisterende infrastruktur, og især i godt vej kan skraldet flyde på græsanlæg og P-pladser. De er et problem som også Aarhus Kommune, Sport & Fritid arbejder med.

HAL har betydelig ekspertise vedr. havnens og vand- og søsportens forhold, og bidrager gerne til at miljøproblemer belyses og løsninger findes på områder hvor HAL har indflydelse på såsom offentlige toiletter, forbedring af kloaksystemer og bedre renovation og miljøhåndtering.