Sikkerhed
HAL noterer sig med bekymring, at der efterhånden i alarmerende grad er underinvesteret i Aarhus lystbådehavn. Lystbådehavnens trafik og faciliteteter var nok passende for 20 år siden. Men Aarhus Ø – en ny og meget attraktiv bydel – har erstattet den gamle containerhavn, og gjort området attraktivt og rekreativt.
Der er nu hundredtusinder af besøgende på havnen, der tidligere lå ret øde hen, samtidig med at arbejdsarealerne er blevet gjort mindre. Gående, cyklende og kørende trafik støder sammen med sikkerhedszoner og bådhåndtering på uheldige måder. Desuden er især Vestsiden udfordret med utidssvarende båd- og mastehåndtering på uegnede arealer.
HAL arbejder derfor for en helhedsplan med bl.a. en trafikplan for havneområdets landarealer og veje, der også sikrer sikker og forsvarlig afvikling af materiel- og bådhåndtering i forhold til gående, cyklende og motoriseret trafik.