Drift og investering
Siden Aarhus Kommunes overtagelse af havnen i 2007, har det været en politisk hensigtserklæring, at driften af havnen med tiden skal overdrages fra at være en kommunal opgave til eksempelvis at blive brugernes ansvar i rammen af en havneforening.
HAL lægger skinnerne til brugernes overtagelse af driften. Økonomien skal udredes, og erfaringerne fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLiD) inddrages, så en holdbar organisations- og driftsmodel kan etableres.
Det er væsentligt for at opnå en lagsigtet stabil drift, der opfylder HAL’s vision, at investeringshorisonten er 20-30 år og at budgetsystemet understøtter dette.