Økonomi
Kommunen er i gang med at indhente et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af havnen, men derved er der opbygget en uholdbar gæld – delvis bestående af dyre lån, som skal betales af pladshaverne. Denne gældsbyrde bremser nødvendige investeringer og udvikling.
Også havnens kommunale budgetstruktur giver problemer, idet betydelige sekundære udgifter til bl.a. legepladser, offentlige toiletter, renovation, kloakering, asfaltering, skiltning og belysning primært er pålagt havnens omkring 600 bådejere. Dette bidrager til underinvesteringen i sikkerhed, miljø og udvikling samt til en øget gældssætning.
Her er behov for en løsning.
Sejler genopretter kæntret jolle ud for Aarhus Lystbådehavn. Foto: Hans Bølchø.